Eugenik

Logo fra den anden internationale eugenikkonference i 1921, der viser eugenikken som et træ, der forener en række vidensområder.[1]

Eugenik er en ideologi, der anser det som et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i befolkningen. Eugenik kaldes også arvehygiejne eller racehygiejne. Formålet er at kortlægge arvemassen i en befolkning (arvelige sygdomme, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at arbejde aktivt for at ændre befolkningens samlede arvemasse ud fra, hvad der anses at være ønskelige og uønskede genetiske træk ved at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper eller individer.

Eugenikken blev introduceret af den engelske forsker sir Francis Galton (1822 – 1911), som baserede sine ideer på sin halvfætter Charles Darwins udviklingslære og sine studier af arveligheden af høj intelligens. Betegnelsen eugenik kommer af græsk eu- (= god) og genes (= fødsel) "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i 1883. Eugenister skelner imellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra forældre med heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre dem med uønskede egenskaber i at få børn.

Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem mellem mennesker fra forskellige racer, eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne ved at udrydde dem, der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark som tvangsterilisation fra 1929 til 1967, hvor det blev forbudt ved lov.[2][3] Efter 2. Verdenskrig mistede eugenikken sin tiltrækning som følge af bl.a. henvisningen til det særdeles tungtvejende matematiske modargument i form af en statistisk lovmæssighed, kaldet regression mod midten, hvorefter eugenikken med tiden ophørte med at eksistere som politisk ideologi i det meste af verden. I dag, hvor en mere liberal humanisme er grundlaget for lovgivningen i de fleste vestlige lande, anses det for at være et personligt valg for de enkelte individer, om de ønsker at ville videreføre deres gener eller ej (hvilket mange grupper af især mentalt handicappede af biologiske grunde ofte ikke kan), og arvehygiejne begrænser sig derfor til at formidle fosterdiagnostik og oplysning om arvelige sygdomme, og ved evt. at sørge for adgang til prævention.[4] [5][6][7][8][9][10][11][12][13][14]

  1. ^ Currell, Susan; Christina Cogdell (2006). Popular Eugenics: National Efficiency and American Mass Culture in The 1930s. Athens, OH: Ohio University Press. s. 203. ISBN 0-8214-1691-X.
  2. ^ Koch, Lene. 1996. Racehygiejne i Danmark 1920-56. København: Gyldendal.
  3. ^ http://www.ugeskriftet.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "eugenik". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2. august 2013.
  5. ^ Birgit Kirkebæk, ”Racehygiejnens fødsel” i Gén-vejen: biologien før og nu, Det Etiske Råd, 1992. side 17-32
  6. ^ Lene Koch, ”Dansk og tysk racehygiejne” i Den jyske historiker nr. 72, 1995. side 56-69
  7. ^ http://www.diis.dk/graphics/Subweb/Folkedrab/Auschwitz-dag/Auschwitz-dag%202010/Frederik%20Kruse%20-%20Undervisningsforl%F8b%20om%20racehygiejne.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Øyvind Foss, Kampen mod de mindreværdige, 2006.
  9. ^ Engs, Ruth C. (2005). The Eugenics Movement: An Encyclopedia. Westport CT: Greenwood Publishing. ISBN 0-313-32791-2.
  10. ^ Farrall, Lyndsay (1985), The origins and growth of the English eugenics movement, 1865-1925, Garland Pub, ISBN 978-0-8240-5810-4
  11. ^ Kevles, Daniel J. In the Name of Eugenics- Genetics and the Uses of Human Heredity, 1985, Alfred A. Knopf, Inc, New York
  12. ^ http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/3749/1/tvangssterilisation%20af%20%C3%A5ndssvage.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ Andreas Kern. 2010. Eugenik in Skandinavien - ab 1930 bis in die 70er Jahre. GRIN Verlag, 2010
  14. ^ "Racehygiejne i Danmark 1920-56". Arkiveret fra originalen 19. september 2013. Hentet 2. august 2013.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search